Hjem / Børnesange / Mariehønen Evigglad

Mariehønen Evigglad

Forfatter: Halfdan Rasmussen

Mariehønen Evigglad
gik tur på et rabarberblad
og mødte Søren Snegl, der lå
og sov med sneglehuset på.

Da blev det regn og tordenvejr,
og Evigglad fik våde tæ’r,
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag.

Og sneglen råbte højt: Kom ind
i læ for torden, regn og vind,
her er lidt snævert, som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.

Så sad de begge to og lo
i Sørens lille sneglebo,
og hvis jeg ikke tager fejl,
blev Evigglad til Madam Snegl.

Og unger fik de mange a’
det kan man se en forårsda’
de flyver højt mod himlen blå
med sneglehus og prikker på.

Mariehønen evigsur

Mariehønen evigsur
gik tur på madsens kukkeur
Og da den kom til klokken to
da mødte den en trynet ko

Og koen den hed petersen
den spiste kun af porcelæn
dens livret det var røget ål
det åd den af en sukkerskål

I sukkerskålen var et hul
det brugtes kun som dansegulv
Der dansede en lille mus
som ønsked´ sig et lille hus

Kongens ostemad

Mariehønen evigglad
gik tur på kongens ostemad,
men ostemaden var for varm.
Så ringede de til brandalarm.

Brandalarm kom susende,
og veltede alle husene,
Og da de kom til kongens port.
så gled de i en hundelort.

Lyt til sangen her indspillet af Popsi & Krelle på youtube

Læse også:

Du som har tændt millioner af stjerner

Du som har tændt millioner af stjerner

Mel.: Erik Sommer 1981 Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke …