Søren Kierkegaard citater – Men hvem var Søren Krkegaard. Søren er en dansk filosof som levede fra 1813-1855 han blev altså kun 41 år gammel. Dog er hans citater nok nogle af de største, og mest kendte i Danmarks historie. Faktisk på ligefod sammen med H.C. Andersen. Hans fulde navn var Søren Aabye Kirkegaard. Her på siden har vi samlet de citater som vi finder mest kendte.
Bedste Søren Kierkegaard citater
Hjertets renhed er at ville ét.
Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.
Genier er som tordenvejr: de går mod vinden, forfærder menneskene, renser luften.
At træde i karakter
Når man bliver ved at gå, så går det nok.
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv
Ak, af alle fjender er måske vanen den lumskeste (og fremfor alt er den lumsk nok til aldrig at blive set, thi den, der så vanen, han er frelst fra vanen).
Det at være læge er selv at ville lide.
Hadet er kærligheden, der er mislykkedes.
Kvindens væsen er hengivelse, hvis form er modstand.
Hvis jeg var fader og havde en datter, som blev forført, hende ville jeg ingenlunde opgive, men en søn, som blev journalist, ham ville jeg anse for tabt
Flere Søren Kierkegaard citater
Man finder hurtigt ud af hvorfor Søren Kierkegaard citater er så populære. De er nemlig umådelige dybe, og man kan bruge en hel dag på at analysere hans digte. Og selvom Søren Kirkegaard kun blev 41 år gammel, var hans fordybelse i det danske sprog enormt.
Det er ingen kunst at forføre en pige, men en lykke at finde én, som er værd at forføre.
Det er utroligt, hvad et menneske, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen.
Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der er blevne det! Herre Jemini!
Alle vil udvikling – ingen vil forandring.
Gift dig, og du vil fortryde det; gift dig ikke, og du vi også fortryde det (Gift dig eller gift dig ikke, du vil fortryde begge dele).
Hvad er ungdom? En drøm. Hvad er kærlighed? Drømmens indhold.
Kvinden er og bliver mig dog et uudtømmeligt Stof for Overvejelser, en evig Overflødighed for Iagttagelser.”
Dagspressen er og bliver det onde princip i den moderne verden; sofistisk har den ingen grænse, da den bestandig kan synke længere og længere ned i valget af læsere. Som følge deraf
mudrer den al den usselhed op, som ingen stat mere kan magte.